Bjerringbro Kunstforening

Marts 2020:

”Forgængelighedens skønhed– dansk nutidskunst i mesterklassen

I marts måned præsenterer Bjerringbro Kunstforening og Gudenåhuset keramiker Kirsten Holm med både keramik, foto og tegning, dog med særligt fokus på keramikken.

Lars Lisberg, tidl. forfatter og anmelder ved Kunstavisen, beskriver Kirsten Holms keramiske værker som dansk nutidskunst i mesterklassen: ”Kirsten Holms keramiske arbejder har det visionære, det fiktive og det gådefulde i sig. Hun står med sit forfinede, dybt personlige og afklarede formsprog markant i dansk nutidskunst med værker, der har stoflighed og skønhed som stærke spor i sig. Hun har en yderst forfinet og æstetisk formsans , og med sin suveræne tekniske formåen skaber hun keramiske værker, som på forunderlig vis sammenkæder kultur og natur.”

Ekspert i raku- og muffelbrænding
Kirsten Holm former og udfører sine keramiske overflader sådan, at de hænger sammen med og videreudvikler de mønstre og strukturer, der findes i de indsamlede naturmaterialer. For at kunne gøre dette, har hun udviklet en sand ekspertise inden for RAKU- og MUFFELbrænding.

Nyeste kommentarer

04.04 | 15:39

Hej Dagny Vistesen. Vi talte i dag om et møde, hvor jeg kunne deltag. Da...

14.02 | 18:30

Hej Anny - det er korrekt nummer - vi sender kontingent opkr...

14.02 | 15:29

Hej med jer Jeg vil betale kontingent..vil lige sikre mig, at MobilPay.nr. E...