Bjerringbro Kunstforening

Naturmagi på lærred - billedkunstner Marie Fredborg udstillier i Gudenåhuset i januar 2023

Billedkunstner Marie Fredborg destillerer naturens organiske former og farver, så de bliver ornamentale men stadig genkendelige. De klassiske oliemalerier skildrer ofte mødet mellem natur og civilisation.


Bjerringbro Kunstforening og Gudenåhuset præsenterer billedkunstner Marie Fredborg i januar måned. Hendes oliemalerier er på én gang naturalistiske og stiliserede, så der også skinner en anelse magi eller eventyr igennem overfladen. Det er ofte scenerier, hvor natur og civilisation møder hinanden på godt og ondt, men det kan også være rene naturmotiver eller menneskefigurer.


Marie Fredborg bor i Randers med mand og to børn. Her danner en lille udestue ramme om hendes malerliv, som man kan følge på www.mariefredborg.dk


Landskabsmalerier fra Randers og andre forunderlige steder.
”Jeg kommer fra en skov imellem hav og fjord, hvor fantasien groede vildt, og jeg tror, at det har været en væsentlig årsag til, at jeg maler. Både den ydre og indre verden inspirerede mig. Jeg er bibliotekar og litteraturhistoriker og har ikke en uddannelse som kunstmaler, men med tiden har der været større og større interesse for at købe eller bestille et værk af mig, således at jeg nu bruger næsten alle mine arbejdstimer på det”, fortæller Marie Fredborg.


          .    


Klik på billederne for større format og/eller slideshow

Nyeste kommentarer

04.04 | 15:39

Hej Dagny Vistesen. Vi talte i dag om et møde, hvor jeg kunne deltag. Da...

14.02 | 18:30

Hej Anny - det er korrekt nummer - vi sender kontingent opkr...

14.02 | 15:29

Hej med jer Jeg vil betale kontingent..vil lige sikre mig, at MobilPay.nr. E...